Privat læseundervisning

Hos Læsegnist tilbyder jeg differentieret og effektiv læseundervisning til børn, unge og voksne med dysleksi (ordblindhed) og læsevanskeligheder.

Det er svært at lære at læse. Vores sprog er kompliceret og består af et utal af lyde, regler og undtagelser, men alle kan lære det, når man tager ét trin ad gangen. Målet er at skabe et solidt fundament, som vil styrke den enkeltes læring. Er du god til dansk, har du bedre forudsætninger i alle fag.

Læsekoden kan knækkes, hvis man er motiveret og vil investere tid.
Undervisningen bygger på ALKALÆR-metoden, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs niveau og indlæringstempo.

Om læsegnist

Mette Hulgaard

Som folkeskolelærer, skolebibliotekar og læringsvejleder gennem 30 år har jeg stor undervisningserfaring, som jeg nu bruger til at hjælpe børn, unge og voksne, som har svært ved at læse.

Jeg har undervist både små og store, så jeg kender til de forskellige udfordringer, der kan opstå i løbet af skoletiden, hvis man ikke får knækket læsekoden.

Fordele

Hvorfor vælge Læsegnist?

Hos Læsegnist er din læring i fokus, og tilpasset dit eller dit barns niveau.

Tilfredshedsgaranti

Hvis ikke du er tilfreds med dit forløb, giver vi pengene tilbage.

Evidensbaseret

Undervisningen bygger på velafprøvede metoder.

Individuelt tilpasset

Hvert forløb bliver tilpasset den enkelte persons indlærings-tempo.

Legende tilgang

Uanset alder lærer man bedst, når man har det sjovt.

Skaber muligheder

Med gode læsefærdigheder har du bedre forudsætninger i livet.

30 års erfaring

Jeg har mere end 30 års erfaring som dansklærer og underviser.

Udtalelser

Det siger forældrene

”

»Af alle de lærere jeg har haft, er det kun Mette, der kan lære mig at læse.«

Vores søn på 10 år kunne næsten ikke overskue at åbne en bog og opgav på forhånd ord på over tre bogstaver. Efter første modul læser han lydrette ord på op til ni bogstaver og er ikke ”bange” for bøger mere. Han er meget tryg ved Mette, og hun fletter lege og spil ind, så hun holder hans koncentration hele vejen.

Forælder til dreng på 10 år

Vi har haft en helt fantastisk oplevelse hos Mette. Undervisningen har ikke kun styrket både selvtillid og faglig udvikling, men også givet en stor motivation, fordi det er så sjovt og engagerende. De varierede metoder gør læringen levende, og Mette er en utrolig varm og imødekommende person, som skaber et trygt og rart læringsmiljø.

Forælder

De varmeste anbefalinger til Mette, som har styrket vores søns tro på sig selv og hans læseevner. Mette er varm, tålmodig, hjælpsom og sjov, når hun underviser. Hun er super god til at variere undervisningen, så læsning bliver SJOV.

Forælder